Som formand for Europa-Kommissionen har jeg fem hovedprioriteter.

1.

Min første prioritet som kommissionsformand vil være at sætte en politik der skaber vækst og job øverst på den politiske dagsorden. For at opnå dette er det nødvendigt, at vi skaber et digitalt indre marked for forbrugere og virksomheder – og gør brug af det enorme digitale potentiale der ikke lader sig stoppe af landegrænser.  Vi skal have modet til at nedbryde nationale barrierer indenfor tele-lovgivning, ophavsret og databeskyttelse, forvaltningen af radiofrekvenser og konkurrencelovgivning.

Hvis vi gør dette, kan vi sikre, at europæiske borgere snart kan anvende deres mobiltelefoner over hele Europa uden at skulle betale roaming gebyrer. Vi kan sikre, at forbrugerne har adgang til musik, film og sportsbegivenheder på deres digitale enheder, hvor end de befinder sig i Europa. Vi kan samfundsøkonomien med ekstra 500 millioner euro og dermed skabe hundredtusindvis af nye job og et pulserende vidensbaseret samfund. Jeg vil som kommissionsformand arbejde på dette projekt fra dag 1.

2.

Anden prioritet. Jeg ønsker at reformere og reorganisere Europas energipolitik og etablere en ny europæisk energiunion. Vi skal samle vores ressourcer, kombinere infrastruktur og styrke vores forhandlingsposition vis-a-vis tredjelande. Vi skal sprede vores energiforsyning på flere energikilder og mindske flere medlemslandes energiafhængighed.

Jeg vil holde det europæiske energimarked åbent for vores naboer. Men hvis adgangen til energi fra Øst bliver for dyr i pris, økonomisk eller politisk,  skal EU kunne skifte til andre udbydere. Vi skal øge andelen af vedvarende energi. Ikke blot for at føre en ansvarlig klimapolitik, men også for at have adgang til prisbillig energi på længere sigt. Derfor ønsker jeg, at den europæiske energiunion bliver verdens førende indenfor vedvarende energi.

3.

  Tredje prioritet.  Under mit formandskab vil Kommissionen forhandle en fornuftig og velbalanceret handelsaftale på plads med USA. Det er en åbenbar fejl, at europæere og amerikanere stadig pålægger toldafgifter på hinandens produkter i det 21 århundrede. Jeg mener desuden, at vi kan tage et stort skridt frem i anerkendelsen af hinandens produktstandarder eller arbejde hen imod en fælles transatlantisk standard. Dog vil jeg som kommissionsformand gøre det klart, at jeg ikke vil risikere Europas sikkerheds-, sundheds-, sociale og databeskyttelses standarder i frihandlens navn. Især vil vores høje standarder vedrørende fødevarer og beskyttelse af personlige data ikke være til forhandling med mig som kommissionsformand.

4.

En fjerde prioritet for mig vil være at fortsætte reformerne af den Monetære Union og samtidig gøre det med respekt for Europas sociale dimension. Jeg er overbevist om, at vi over de næste fem år skal konsolidere og supplere de tiltag, vi har taget under krisen, gøre dem mere enkle og mere socialt legitime. Jeg ser tre hovedområder der skal reformeres:

a.   Forholdet mellem folkevalgte politikere og den Europæiske Central Bank (ECB) skal bringes i balance. Jeg beundrer hvad Mario Draghi har gjort for redde euroen, men har var tvunget til dette på grund af en exceptionel situation. ECB vil ikke og kan ikke regere eurozonen. Eurozonen skal i stedet ledes af Kommissionen og af eurogruppen, som jeg mener bør ledes af en formand ansat på fuldtid. Ansvaret for eurogruppen omfatter områder relateret til valutakursen. Vi må ikke glemme at det kan give Europa problemer med vækst, hvis euroens valutakurs stiger yderligere.

b.   Vi skal ligeledes afbalancere måden, hvorpå vi yder betinget stabilitetshjælp til eurozone lande i finansielle problemer. Jeg forslår, at al støtte og reformprogrammer i fremtiden ikke blot skal gennemgå en finansiel bæredygtighedsevaluering, men også en vurdering af deres sociale virkning. De sociale effekter af reformer skal diskuteres offentligt. Mit parti, EPP, tror på en social markedsøkonomi. I krisetider er det ikke foreneligt med en social markedsøkonomi, at skibsredere og spekulanter bliver rigere og rigere, mens pensionister ikke længere er i stand til at betale for deres daglige fornødenheder. I denne sammenhæng vil udbygning af en finansiel kapacitet, på eurozone niveau, kunne udvikles til at fungere som støddæmper, skulle det behøves.

c.   For det tredje er jeg overbevist om, at vi er nødt til at styrke den eksterne den Monetære Unions eksterne stemme. Et forslag til fælles repræsentation af eurozonen i IMF blev stillet af Kommissionen allerede i 1998 – men blev aldrig fulgt op. I dag tillader traktaten at et sådant forslag kan vedtages ved et kvalificeret flertal af eurozone lande, og ikke længere ved enstemmighed. Jeg mener, at det er på høje tid, at vi bringer dette forslag frem i lyset og styrker eurozonens stemme i IMF. Som kommissionsformand vil jeg sørge for dette. Euroen skal ikke blot være stærk indadtil, men også have en stærk stemme på den globale scene.

5.

En femte og sidste prioritet for mig som kommissionsformand vil være at give et svar på det britiske spørgsmål. Ingen fornuftig politiker kan ignorere det faktum, at vi i løbet af de næste fem år skal finde løsninger på de politiske bekymringer der plager Storbritannien. Det er vi nødt til, hvis, vi vil beholde Storbritannien i den Europæiske Union – hvilket jeg ønsker som kommissionsformand. Som kommissionsformand vil jeg arbejde for en fair aftale med Storbritannien. En aftale der accepterer både Storbritanniens og EUs ønsker og samtidig tillader en tættere integration i eurozonen. Storbritannien skal forstå, at i eurozonen har vi brug for mere Europa, ikke mindre. På den anden side, vil de øvrige EU lande skulle acceptere at Storbritannien aldrig vil blive en del af euroen, selvom vi muligvis vil fortryde dette. Vi skal acceptere, at Storbritannien ikke bliver medlem af Schengen-området. Jeg er også villig til at acceptere, at Storbritannien vil stå uden for nye EU institutioner som den europæiske offentlige anklagemyndighed der har til formål at bekæmpe skattesvindel i EU, men som blev klart nedstemt i både Underhuset og Overhuset. Vi er nødt til at acceptere sådanne holdninger fra det britiske parlament, på grund af den britiske ”opt out” protokol. David Cameron har for nylig skrevet en række andre krav publiceret i en artikel fra Daily Telegraph. Som kommissionsformand er jeg rede til at tale med ham om disse krav på en fair og fornuftig måde. Min røde linje i en sådan samtale vil gå ved integriteten ved det indre marked og dets fire friheder og muligheden for at have mere Europa inden for Eurozonen for at styrke vores valuta der bliver delt af snart 19 medlemslande. Jeg er dog fortrøstningsfuld, da jeg har indtrykket af, at dette er ligeså vigtigt for Storbritannien, som det er for den næste kommissionsformand. En aftale der accepterer de særlige ønsker fra både Storbritannien og EU.